Administrerende direktør, Danske Regioner
Er du en dygtig topleder med lyst og evne til at være med til at sætte dagsordenen for velfærdssamfundets udvikling? Vil du spille en nøglerolle i at implementere en historisk sundhedsreform med fokus på at skabe et mere sammenhængende, nært og lige sundhedsvæsen? Kan du forene regionernes interesser og opnå resultater i et forhandlingslokale? Så er du muligvis Danske Regioners nye administrerende direktør.
Opgaven
Den administrerende direktør har det overordnede ansvar for at lede og udvikle Danske Regioner i tæt samarbejde med bestyrelsen og formandskabet. Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for regionerne.
Direktøren er ansvarlig for, at Danske Regioner effektivt varetager regionernes fælles interesser og understøtter det politiske arbejde med professionel rådgivning, analyser, kommunikation og strategisk politikudvikling.
Stillingen indebærer strategisk ledelse af organisationen, politisk rådgivning af formandskab og bestyrelse, deltagelse i forhandlinger, ekstern repræsentation, udvikling af samarbejdsrelationer og interessenthåndtering. Du skal indgå i et tæt samarbejde med både den politiske og den administrative ledelse i regionerne, herunder ikke mindst regionsdirektørerne.
Du bliver topleder i en politisk ledet organisation, der spiller en nøglerolle i at omsætte intentionerne i den største reform af det danske sundhedsvæsen i mange år, og du tiltræder på et tidspunkt, hvor der sker markante ændringer i regionernes organisering, opgaver og forpligtelser – og dermed også i forventningerne til Danske Regioner.
Sideløbende med reformarbejdet skal Danske Regioner sammen med regionerne udvikle og levere resultater på en række andre store dagsordner – f.eks. 10-års-plan for psykiatrien, et robust sundhedsberedskab, der kan modstå de nye trusler, ren jord og rent drikkevand, et Danmark, der hænger sammen med gode transportløsninger og uddannelsesmuligheder for alle og et bæredygtigt arbejdsmarked.
Som administrerende direktør i Danske Regioner skal du kunne træde ind i det politiske og økonomiske maskinrum med sans for detaljer, balancer og det store overblik i de årlige forhandlinger med regeringen om regionernes økonomiske ramme og varetage arbejdsgiveransvaret for 135.000 ansatte i regionerne.
Du leder Danske Regioners velfungerende sekretariatet med ca. 175 medarbejdere sammen med den øvrige direktion bestående af en sundhedspolitisk direktør, en forhandlingsdirektør og to vicedirektører.
I takt med nye forventninger til organisationen skal I sætte retningen for sekretariatets opgaveløsning og udvikling. I skal sikre tværgående prioritering, koordinering og ressourceudnyttelse – og ikke mindst at sekretariatet fortsat er en udviklende arbejdsplads med højt fagligt niveau, god trivsel og stærkt fællesskab.
Personen
Danske Regioner søger en strategisk stærk topleder, som kan sætte retning i en kompleks politisk ledet organisation med mange interessenter. Du har visioner for Danske Regioners udvikling og en udadvendt profil med lyst til at være i dialog med din omverden.
Du har erfaring med politiske og administrative processer i staten, forhandlingserfaring på højt niveau og et relevant netværk. Det er en klar fordel, hvis du derudover har forståelse for sundhedspolitik og til sundhedsvæsnet på strategisk niveau. Vi forventer, at du har erfaring med at fungere som politisk rådgiver på topniveau.
Det er afgørende, at den administrerende direktør forstår den gensidige afhængighed mellem Danske Regioner og regionerne. Vi søger en kandidat, der har en inddragende og samarbejdende tilgang til at identificere fælles interesser, og som på den baggrund formår at skabe følgeskab og fælles retning.
Du skaber resultater gennem en motiverende ledelsesstil, engagerende kommunikation, saglighed, lydhørhed, facilitering af samarbejde og høj personlig integritet.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om stillingen og krav og forventninger til kandidater i den uddybende job- og personprofil (pdf).
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Ansøgningsfristen er søndag den 15. februar 2026.
Tiltrædelse er den 1. maj 2026.
Eksporter til PDF

- Tommy Kjelsgaard, vicedirektør i Danske Regioner, tlf. 2222 2675, tk@regioner.dk
- Tina Overgaard, Partner i Genitor, tlf. 3141 0582, to@genitor.dk
- Iben Munck Adamsen, chefrådgiver i Genitor, tlf. 2291 2006, imua@genitor.dk